Glas

For nogle år siden så jeg en der arbejdede med den mere end 100 år gamle Tiffany-teknik. Jeg kendte ikke teknikken på forhånd men fik interesse for håndværket, da jeg altid har nydt at bruge mine hænder.

Jeg blev også meget fascineret af det spændende farvespil der er i glasset, idet ikke to stykker er ens.

Jeg deltog i et kursus i Tiffanny teknikken i Tyskland, hvorefter jeg købte værktøj og materialer og gik i gang.

Jeg nyder at sætte mig ved mit bord, få lavet et mønster, og finde de farver jeg vil bruge til min model. Derefter skærer jeg glasset og får det slebet så det passer, og efter kobberfolie teknikken bliver det så loddet sammen.

Jeg laver lamper, spejle, vinduesophæng, sommerfugle, ugler. m.m. Men særligt holder jeg af at lave engle. De er meget forskellige, og har hver især deres eget udtryk.

Julekrybber laver jeg også i mange udgaver. Min kone Kirsten, er julekrybbesamler, og har flere hundrede krybber, fra det meste af verden. En samling der er blevet til, gennem mere end 40 år.

Vi har gennem nogle år været med på Kreative dage i Fredericia og Kunsthåndværkernes julemarked på Koldinghus. Vi har også været at finde på herregården Lundegård, og på Gram Slot.

I kalenderen til venstre, kan du se hvor og hvornår vi er at finde på udstillinger og messer.

Kontakt os endelig, hvis der er noget du vil vide mere om, eller hvis du er interesseret i nogle af de mange glasting jeg laver.

Krybber