Julekrybber

Jeg har i over 40 år samlet på julekrybber, og har nogle hundrede stykker fra det meste af verden.

Det er mit sovenier når vi er på ferie, så jeg har altid noget at søge efter når vi kommer lidt rundt i verden. 0gså familie og venner tænker på mig når de er ude. Der kommer stadig nye til, jeg kan ikke gå forbi hvis jeg ser en der er anderledes end dem jeg har.

Krybberne er meget forskellige både i udformning , materialer og størrelser. Lige skønne er de ikke, men det viser kulturforskellen. I Afrika er Jesus sort, i Lapland er han født i en kote, og dyrene er rensdyr og elg. I Peru rider Marie og visemændene på Lamaer. I Colombia er han født i en bus, og på Amazonfloden i en båd o.a.

De er fremstillet af forhåndenværende materialer , majs og palmeblade, tændstikker, tråd, papir, træ, sten, ler og brøddejg, alt kan bruges.

Jeg fremstiller også selv på forskellige måder. Syer, væver ,filter, broderer, saver i træ, støber og modelerer, ja jeg forsøger på mange måder at lave dem. Det er også noget af grunden til at Frede laver krybber i Tiffany-glas.

Samlingen er pakket ned i ca 20 flyttekasser, fra Hellig tre Konger til 1 søndag i advent, hvert år.

Gennem de seneste 10 år har Krybberne været udstillet forskellige steder. Bl.a. i Kristkirken i Kolding, Pårup sognegård, Kongeå-muset i Vamdrup, Esbjerg museum, Biblioteket i Nørre Broby og Sct. Ansgar kirke i Bramming.

Vi låner gerne samlingen, eller dele af den ud, da det for os er julens budskab vi gerne vil ud med på denne måde, for uden jul ingen påske og pinse.

Og lyset fra barnet i Betlehem
skal lyse over hvert eneste hjem
så tit historien fortælles

Johannes Møllehave